Tips & Tricks
Forums
Cykelhjelme:
Cykelhjelmen skal være CE-mærket. Hvis den også er mærket EN1078 overholder den samtidig EU’s standard for cykelhjelme. Der skal være navn på producenten, produktionsdato, modelnummer, størrelse og angivelse af, om den anbefales til cykling, rulleskøjteløb eller andet. Samtidig skal der medfølge en instruktionsbog med oplysninger om, hvordan hjelmen skal bruges. Hjelmen skal have den rette størrelse. Den må ikke sidde løst på hovedet, men den må heller ikke klemme. Hagespændet skal være nemt at indstille. Stropper og remme skal indstilles og strammes, så der kun er plads til to fingre mellem remmen og hagen. Spænderne skal sidde lige under ørerne. Hjelmen skal være let at tage på. Køb en der er nem at justere i nakken. Skal helt bare være en let dreje kanp. Bagstykket skal gå godt ned bagtil, så den beskytter nakken. Hjelmen skal sidde så den dækker både baghovedet, tindingerne og panden. Tjek for aftagelige puder. Det er en god idé at vælge en hjelm med aftagelige komfortpuder. Så kan du tage dem af og vaske dem, hvis de bliver fedtede. Får du køber skal du sikre at den kan indstilles til alle vejrforhold. Når det bliver koldt, skal remmene kunne justeres, så der er plads til en hue under hjelmen. Hjelmen skal udskiftes, hvis den har været udsat for et hårdt stød, selv et lille slag kan nedsætte hjelmens beskyttelsesniveau.
Cykel Reflekser:
Når en cykel rammes af stærkt lys fra en bil, ser bilisten ofte reflekserne tydeligere end cykellygterne. Reflekserne i hjulene gør desuden, at cyklisten bedre ses fra siden. Derfor er reflekser vigtige. Cyklen skal være udstyret med de lovpligtige reflekser uanset tidspunktet på døgnet. Lovpligtige reflekser på en almindelig cykel 1) En rød refleks bagpå (katteøje) 2) En hvid refleks foran 3) I hvert hjul: Mindst én gul refleks, der er synlig fra siden, eller en hvid refleksstribe på siden af dækket eller fælgen 4) Mindst to gule reflekser, der bevæges under kørsel, og som er synlige bagfra. Det vil typisk være pedalreflekser Lovpligtige reflekser på cykel med mere end to hjul 1) To bagudvendte, røde reflekser, der skal sidde højst 40 cm fra cyklens yderkant og med en indbyrdes afstand på mindst 60 cm 2) To fremadvendte, hvide reflekser, der skal sidde højst 40 cm fra yderkanten og med en indbyrdes afstand på mindst 60 cm 3) Mindst én gul refleks i hvert hjul eller en hvid refleksstribe på siden af dækket eller fælgen 4) Mindst to gule reflekser, der bevæges under kørsel, og som er synlige bagfra. Det vil typisk være pedalreflekser.
Vedligeholdelse af cyklen:
Her er en række gode råd som du bør følge for at cyklen holder længst muligt.
Pump dine dæk.
Luft i dækkene kan forbedre din kørsel med op til 20-25 pct. Spar ikke på dækkene.
Et godt dæk vil kunne spare dig mange lapninger. Vælg f.eks. et dæk med kevlar indlæg.
Smøring Alle bevægelige og mekaniske dele på cyklen skal smøres. Brug en olie med fedt i til kæden, så den arbejder sig ind i den. Tynd olie forsvinder efter få dage. Giv din kæde olie, før du strammer den - ellers bliver den hurtigt slap igen.
Gear Sæt cyklen i første gear, når du skal afmontere gearene. Sæt cyklen i det midterste gear, når du skal justere gearene. Udvendige gear børstes rene, før de smøres med olie.
Styret Tjek at der ikke er slør i dit styr ved at dreje styret 90 grader, trykke håndbremsen ind og så rykke i styret. Hvis det sidder løst, skal du stramme det ved gaflen.
Rust behandling Overfladerust kan behandles med en metalpoleringscreme. Rust, der har sat sig fast, kan opløses med cola, hvis colaen får lov til at virke et stykke tid. Smør aldrig olie på rust, fjern rusten først.
Nyttige links
- Log ind for at skrive kommentarer